Skydegal bodybuilder truer den britiske befolkning

Menneskejagt. Politiet leder med hunde efter den formodede morder med to sårede og en dræbt på samvittigheden.
Menneskejagt. Politiet leder med hunde efter den formodede morder med to sårede og en dræbt på samvittigheden.
Lyt til artiklen

Jagten fortsætter på femte dag efter den skydegale brite, Raoul Moat.

Det britiske politi har indledt en intens jagt på en 37-årig bodybuilder, der mistænkes for at have såret sin ekskæreste med skud i maven, dræbt dennes nye kæreste og såret en politimand, der forsøgte at komme ofrene til undsætning.

Han har tidligere sagt, at han vil blive ved med at slå politifolk ihjel, ind til han selv blev dræbt. Den trussel er ifølge politiet nu blevet rettet mod hele den britiske befolkning.

LÆS ARTIKEL Menneskejagt i gang på skydegal bodybuilder

Politiet nævner ingen kilder
»Vi har modtaget information, der indikerer, at der er en potentiel stigning i truslen mod den brede befolkning«, siger Neil Adamson, der leder eftersøgningen ifølge britiske The Telegraph.

Politiet vil dog ikke sige, om meddelelsen kommer fra Raoul Moat selv, eller om den viderebragt af en tredje part.

Truslen er ikke rettet mod nogle bestemte personer, men er derimod en »bredere reference til befolkningen«, siger politiets talsmand.


Eftersøgningen har ind til videre været koncentreret om et skovområde ved Rothbury i det nordøstlige England.

Arbejdet med at finde manden, der er bevæbnet med to haglgeværer og store mængder ammunition, har dog svære betingelser i et område, hvor naturen viser muskler over for politiet.

»Det har vist sig at være særligt udfordrende at lede efter ham i dette område på grund af de åbne markområder og den tætte skov«, fortæller Jim Campbell, politiets midlertidige chefkonstabel.

Fandt teltlejr

Onsdag fandt politiet den farlige mands teltlejr på et afsides sted uden for Rothbury.

Her fandt man også et ottesiders langt brev, som Raoul Moats formentlig havde skrevet til sin ekskæreste.

Britiske medier har tidligere spekuleret i, at den eftersøgte mand skrev i brevet, at den nye kæreste var politimand, og at det var derfor, at han dræbte ham. Politiet afviser dog påstanden om, at kæresten arbejdede som politimand.

Anders Haubart Madsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her