Times Square-bombemand lavede martyrvideo

Jihad. Hellig krig er ifølge Times Square-bombemanden en del af Islams fundament.
Jihad. Hellig krig er ifølge Times Square-bombemanden en del af Islams fundament.
Lyt til artiklen

Islam vil spredes til hele verden og besejre demokratiet.

Det er budskabet i en martyrvideo, den Dubaibaserede tv-kanal Al-Arabiya er i besiddelse af med den 30-årige pakistansk-amerikaner, der 1. maj forsøgte at detonere en bilbombe på Times Square i New York.

Det fremgår af en video, Al-Arabiya har lagt ud på Youtube.

DOKUMENTATION Se uddrag af martyrvideoen ( eksternt link)

Hævn for hellige krigere
I videoen sidder den 30-årige, der i sidste måned erklærede sig skyldig i forsøg på international terror, iklædt en sort turban og khakivest og forklarer hensigten med sit angreb.

»Med Jihad (hellig krig, red.), der er et grundlag for Islam, kan Allahs ord blive håndhævet, og hans religion vil sejre. At opgive jihad ødelægger religionen og stiller muslimer i forlegenhed, når de bliver bestjålet på land og autoritet«, siger han og tilføjer, at angrebet samtidig er en hævn.

Times Square-bomber erklærer sig skyldig

»Alle muslimer, der er gjort til martyrer - Jeg tager hævn på deres vegne«.

Han henviser til blandt andre al-Qaedas i Iraks tidligere leder Abu Musab al-Zarqawim, der blev dræbt under et amerikansk luftangreb i Irak i 2006.

Bevis på tilknytning til Taliban

Videoen er ifølge Al-Arabiya 40 minutter lang, men der er kun lagt klip ud fra den.

LÆS OGSÅ Times Square-bombemand: »Der er krig, og jeg er en del af den«

TV-stationen kalder videoen for det første bevis på, at den 30-årige terroranklagede var i forbindelse med både al-Qaeda og Taliban, skriver New York Times.

Ifølge Al-Arabiya ses bombemanden i videoen sammen med den pakistanske talibanleder Hakimullah Mehsud.

Ditte Lilholm

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her