Grundlægger: Arrangører begik dødelig fejl

trængsel. Gennem denne tunnel skulle alle mennesker på vej til og fra Love Parade i Duisburg passere. Arrangørerne vurderede selv, at op mod 1,4 millioner personer festede i den tyske storby.
trængsel. Gennem denne tunnel skulle alle mennesker på vej til og fra Love Parade i Duisburg passere. Arrangørerne vurderede selv, at op mod 1,4 millioner personer festede i den tyske storby.
Lyt til artiklen

Arrangørerne af Love Parade i Duisburg begik en dødelig fejl.

Sådan lyder den skarpe kritik fra flere kanter, efter at 19 mennesker blev mast ihjel, og flere end 340 personer kom til skade under kæmpefesten lørdag i den tyske storby.

TV Se billederne fra den tyske tragedie i Duisburg

»De (arrangørerne, red.) har begået en stor organiseringsfejl. Hvordan kan man lade menneskene passere gennem en eneste adgang til festpladsen? Det er en skandale«, siger Love Parades grundlægger, Matthias Roeingh, til avisen Berliner Kurier.

Kæmpefestens ophavsmand bærer DJ-navnet Dr. Motte og trak sig som arrangør af den store techno-fest i 2006.

Tunnel var både indgang og udgang
Også ansatte hos Tysklands største koncertarrangør, Marek Lieberberg, kritiserer Love Parades arrangører og peger på adgangen til festivalen som en dødelig fejl.

Arrangørerne vurderede selv, at op mod 1,4 millioner mennesker festede i Duisburg, og alle festdeltagere skulle gennem samme tunnel for at komme ind på festpladsen.

Festplads i Duisburg var kun beregnet til 250.000 mennesker

Samtidig fungerede den 16 meter brede tunnel også som eneste udgang fra Love Parade.

Alle mennesker skulle altså passere gennem samme smalle vej - hvad enten de var på vej ind til festen eller væk fra den 120.000 kvadratmeter store plads.

Mennesker døde ved tunnellen
Det var omkring tunnelen, panikken udsprang, og 19 mennesker døde.

»Ind og ud gennem samme enlige tunnel - det er et no go, det går overhovedet ikke«, siger Jackie Jedlicki, der igennem 30 år har arbejdet for Marek Lieberberg, til Süddeutsche Zeitung.

Jedlicki har blandt andet arrangeret Rock am Ring med 100.000 deltagere og André Hellers Fyrværkerishow med 500.000 tilskuere.

Folk kolliderede i tunnellen

På et pressemøde efter tragedien blev festarrangørerne og politiet i Duisburg spurgt, om det virkelig kunne passe, at alle mennesker skulle passere gennem samme tunnel.

»Ja«, lød det korte svar fra afdelingsleder Wolfgang Rabe.

FOTO Festen der endte i tragedie

Tunnelen var ikke delt op i to, så der var ikke hver sin vej til folk på vej til festen og mennesker på vej væk.

»Det må ikke ske, at man kun kan komme ind og ud af samme vej. Det mindste, man kan gøre, er at dele tunnelen med hegn i midten, så folk på vej ind ikke kolliderer med folk på vej ud«, siger Jackie Jedliecki.

Jeppe Laursen Brock

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her