Bystyret i Duisburg ignorerede advarsler fra politi og brandvæsen, men tøvede samtidig alt for længe med at beslutte, om Loveparade kunne blive sikkerhedsgodkendt.
Først lørdag morgen klokken ni - få timer inden technofesten udviklede sig til en dødsfælde for 20 unge - gav overborgmester Adolf Sauerland grønt lys for arrangementet, skriver avisen Kölner Rundschau.





























