Flere afghaneres liv kan være i fare, efter at hjemmesiden Wikileaks søndag aften offentliggjorde over 92.000 hemmelige dokumenter om krigen i Afghanistan.
Den britiske avis The Times har ædt sig gennem dokumenterne, og ifølge avisen optræder der hundredvis af navne på civile afghanere, som samarbejder med Nato-styrkerne og giver udførlige efterretninger til de amerikanske styrker.




























