Italiens regeringschef, Silvio Berlusconi, prøver nu at slippe af med parlamentsformand Gianfranco Fini, som over de senere måneder har udviklet sig til en magtfuld, intern rival i regeringspartiet Folkets Frihed, PDL.
»Det knuser mit hjerte, men jeg tror ikke, at vi kan fortsætte på denne måde«, lyder det fra Berlusconi, efter at han sent i aftes tog det første skridt til at få Fini ekskluderet fra PDL.




























