Tre kenyanske mænd af somalisk oprindelse er blevet sigtet for drab og terrorisme i forbindelse med bombeattentater, der kostede 76 mennesker livet i Ugandas hovedstad, Kampala. Det oplyser ugandiske retskilder.
Den somaliske oprørsgruppe al-Shabaab har taget skylden for attentaterne 11. juli, der var rettet mod menneskeskarer, der på storskærme i Kampala fulgte finalen i VM i fodbold.




























