Et ledende medlem af al-Qassam-brigaderne, den væbnede gren af Hamas, er blevet dræbt i forbindelse med et israelsk luftangreb i Gazastriben. Det bekræfter palæstinensiske kilder.
Israelske kampfly angreb natten til lørdag Hamas-mål i Gazastriben efter at der timer forinden var blevet affyret en raket herfra mod en by i det sydlige Israel. En blev dræbt og otte såret ved det israelske luftangreb, oplyser hospitalskilder.




























