Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, udfordrer præsident Barack Obama til en direkte duel om »globale spørgsmål«, og det skal ske foran verdenspressen.
»Vi er klar til at sidde ansigt til ansigt med Obama for at lægge de globale spørgsmål på bordet. Det skal ske mand til mand, åbenhjertigt og foran medierne, så vi kan se, hvis løsninger er de rigtige. Vi synes, det er en god måde at gøre det på«, siger Ahmadinejad i en tale.




























