Fastetiden er for alvor kommet i gang i Pakistan, hvor vandmasser har ødelagt livet for millioner af mennesker. Men den religiøse periode giver udfordringer til nødhjælpsarbejdere.
I nødsituationer er det acceptabelt at fravige fastereglerne og spise og drikke i dagtimerne. Men fasten ligger så dybt i befolkningen, at de på trods af deres situation undgår mad og drikke, mens solen er fremme.




























