En ny meningsmåling har givet Australiens konservative oppositionsleder Tony Abbott fornyet håb om en choksejr over landets første kvindelige premierminister ved lørdagens valg.
Abbott og den socialdemokratiske premierminister, Julia Gillard, har begge sat alle sejl til i den sidste fase af valgkampen, hvor en ny måling fra det respekterede institut Newspoll viser, at valget kan ende med et resultat, der giver begge fløje 50 procent af stemmerne.




























