Minearbejdere flyttes for at undgå stenregn

Hvor glad kan man blive for at se en lastbil? Meget, meget glad. Den lastbil, der i går ved daggry dukkede op ved San José-minen i Copiapo, blev klappet og jublet ind i lejren af familierne til de 33 minearbejdere, der på 27. døgn sidder fanget 700 meter under jorden. Lastbilen bragte det eneste, der manglede, før redningsarbejdet kunne begynde. En hammer. Ikke en hvilken som helst hammer, men et ganske særligt stykke værktøj, der blev fløjet ind fra Tyskland og sendt ekspres til minen. »Nu borer de. Vi kan høre, de borer. Endelig, endelig sker der noget«, hviskede Angélica Araya, gift med Osmán Araya, som er én af de indespærrede minearbejdere.

Mændene i minen flyttes
Det store bor, der bærer navnet Strato 950, har til formål at gennembore klipperne i lige linje ned til minearbejdernes nuværende opholdssted. Derfor skal mændene nu flyttes, for under arbejdet vil der falde store klippestykker og sten ned i minegangen. Dem skal de selv fjerne.

Ifølge ingeniør Raúl Dagnino, der har kommandoen over Strato 950, vil der hver dag falde 12 ton sten ned i minen. Det betyder, at minearbejderne selv skal flytte 500 kg sten i timen. Det er muligt, vurderer de selv, og de har allerede opdelt sig selv i skiftehold.

»Vores store bekymring var, om de har kræfterne til arbejdet, for uden deres hjælp kan vi ikke gennemføre boringen, men de er helt med på opgaven«, sagde Dagnino. Han vurderer, ligesom Chiles regering, at arbejdet højst vil tage 3-4 måneder.

Minearbejderes familier er efterladt uden penge