En højtstående officer i det danske forsvar så i 2005 en cd med billeder, som han bagefter angiveligt har beskrevet som »Abu Ghraib-lignende«. Det har forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) ifølge flere kilder oplyst til Udenrigspolitisk Nævn.
Abu Ghriab var det fængsel i Irak, hvor amerikanske soldater torturerede og mishandlede krigsfanger. Derfor leder Forsvarets Auditørkorps nu efter cd’en, der efter sigende dokumenterer tilsvarende forhold i Afghanistan.




























