Et stykke jord i den indiske by Ayodhya, som er hellig for både hinduer og muslimer, skal deles mellem de to religiøse grupper. Det har en indisk landsret i byen Lucknow i delstaten Uttar Pradesh besluttet ifølge indiske medier.
Det religiøse område i Ayodhya har været et stridspunkt for ortodokse muslimer og hinduer i århundrede. Men konflikten spidsede til i 1992, hvor militante hinduer rev en muslimsk moské fra 1600-tallet ned. Moskéen stod på et sted, hvor en af hinduernes guder, Rama, siges at være født.




























