Mange døde efter oversvømmelse i Indonesien

Lyt til artiklen

Dødstallet i forbindelse med en større oversvømmelse i Indonesien er steget til 86 personer, mens flere savnes, siger en embedsmand onsdag.

Redningsarbejdere leder stadig efter overlevende efter oversvømmelsen ramte provinsen Teluk Wondama i West Papua mandag som følge af voldsomme regnskyl.

»Mindst 86 personer har mistet livet, og 81 personer er kommet til skade. Vi leder stadig efter dusinvis af savnede personer«, siger Mochamad Arifin fra redningsholdet i Papua

»Chancen for overlevelse blandt de savnede er minimal«, vurderer han.

Ifølge Arifin vil redningsholdene fortsætte med at lede efter savnede personer frem til næste mandag, og hvis det er nødvendigt, forlænger de perioden med redningsarbejdet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her