En ny amerikansk senatsrapport fastslår, at der i nogle tilfælde er blevet kanaliseret penge fra private sikkerhedsselskaber til afghanske krigsherrer, som har forbindelser til Taleban, og som står bag drab og bortførelser.
Efter en undersøgelse i Senatets militære udvalg fremhæves det også, at private sikkerhedsselskaber ofte er dårligt uddannede, og at der er ringe kontrol med dem i det amerikanske militær, som hyrer dem til særlige opgaver.




























