Tænketank: Europa må forandre sig

Set i bakspejlet var håndteringen af Muhammedkrisen i Europa deprimerende. Mens eliten bukkede og skrabede for krav om begrænsning af ytringsfriheden, trådte den samtidig sine egne værdier under fode af bare angst for at konfrontere sig med de reelle problemer. Sådan ser etårsdagen for Muhammedkrisens start ud fra New York, nærmere bestemt fra forskningsleder Arch Puddingtons kontor i organisationen Freedom House. Puddington holder øje med Europa og ser en bekymrende tendens til, at europæerne modsætter sig forandring af alle kræfter. Så hellere udøve selvcensur for at undgå ballade og bevare illusionen om idyl. »Europas elite er i fuld gang med at forråde sine egne værdier, og det er ikke et kønt syn«, siger Arch Puddington: »Politikere og redaktører over hele kontinentet havde travlt med at tage afstand fra karikaturerne, nøjagtig som mange gjorde, da Salman Rushdie kom i fare efter sin bog ’De Sataniske Vers’. Nu skælder man også ud på paven og undlader at bringe teaterstykker uden at være blevet truet«. Ser ikke problemer i øjneneHvad er der i vejen med Europa? »At I ikke ser problemerne i øjnene. I tror, at dialog er vejen frem, men I kommer alligevel aldrig til at tale med dem, der er vrede og frustrerede. I taler med den muslimske elite, og det er ikke det samme«. »Europa behøver et politisk, socialt og især økonomisk system, der kan absorbere de nye immigranter. Brug deres energi. Giv dem arbejde. Folk, der føler, de er på vej frem, har ikke trang til at ødelægge eller rase. Som det er nu, er de europæiske systemer skræddersyede til at fremelske vrede og frustration blandt dem, der ikke bliver accepteret«. Puddington er ikke i tvivl om, at selvcensuren er vokset efter Muhammedkrisen, og det bekymrer ham, at det er den yderste højrefløj i Europa, der hele tiden peger på de reelle problemer. »I Holland lukkede selvcensuren munden på alle, indtil Pim Fortuyn kom og sagde det hele. Det er ikke sundt, at det er en mand, der ses som ballademager og demagog, der skal påpege problemerne. At indvandrere giver problemer burde være en del af den almindelige debat i pressen og de politiske partier og burde ikke tvinges ind i debatten af folk som Le Pen og Jörg Haider«. Kræftceller Det samme gælder Danmark, mener han. Når elementer i Dansk Folkeparti beskriver muslimer som kræftceller eller på anden måde nedgør indvandrerne, har de fuld ret til at tale sådan. Ansvaret for at forsvare de modsatte synspunkter og værdier påhviler udelukkende de øvrige danskere. »Folk har pligt til at påpege, at det udelukkende er Dansk Folkepartis vrøvl og sludder, og at den slags tale strider imod, hvad danskere bør stå fast på. Samtidig skal de naturligvis forsvare Danmarks frihedsværdier, som de radikale eller voldelige muslimer træder på. Danmark er et dejlig land, og der ville ikke være ekstremister på højrefløjen, hvis de andre partier gjorde deres pligt. Hvorfor dog overlade debatten til højrefløjen?«. Som Puddington ser det, var det den europæiske elite, der ønskede at undskylde og bøje sig for vreden over karikaturerne, mens de fleste andre ikke kunne se noget galt i dem. Men selvcensur er en europæisk tradition, der allerede eksisterede før Muhammedkrisen, mener han. »Før krisen eksisterede der allerede love mod, at man må benægte holocaust og tale hadsk. Jeg ved godt, at USA naturligvis ikke har den samme historie som Europa, men vi har behandlet den sorte befolkning forfærdeligt. Alligevel har vi ikke love, der forbyder folk at benægte slaveriet. Det ville heller ikke være vejen frem. Trådte selvforståelse for nær Puddington finder det meget symbolsk, at den somaliskfødte Ayan Hirsi Ali nu har fundet sig godt tilpas i USA, efter at hun nærmest blev smidt ud af Holland. »Hun trådte den hollandske selvforståelse for nær med sin åbenmundethed. Men den politiske korrekthed giver kun en uærlig og ørkesløs debat. I USA har vi omsider sluppet den, og der kan vi godt rumme en Ayan Hirsi Ali. Nogle mener, at de radikale muslimer har vundet slaget om ytringsfriheden? Nej, selvfølgelig har de ikke det. At sige sådan ville jo være at fratage Europa muligheden for at forandre sig. Europa har ikke haft en krise meget længe. Nu har I én, og det vil tvinge jer til at tage udfordringen alvorligt. For Europa har imponerende, intelligente ledere, men hvis de ikke formår at tackle den kulturelle forskellighed, så ser fremtiden meget sort ud. Freedom House er en uafhængig amerikansk organisation, der støtter demokrati og ytringsfrihed over hele verden.