Reddede minearbejdere skal på kur

Levende. 34-årige Claudio Yanez klapper, mens han føres afsted på en båre på vej til sundhedstjek efter han er blevet reddet fra den kollapsede guld- og kobbermine i San Jose, hvor han har været indespærret med 32 andre i mere end to måneder.
Levende. 34-årige Claudio Yanez klapper, mens han føres afsted på en båre på vej til sundhedstjek efter han er blevet reddet fra den kollapsede guld- og kobbermine i San Jose, hvor han har været indespærret med 32 andre i mere end to måneder.
Lyt til artiklen

Én efter én kommer de op fra det underjordiske dyb, hvor de har tilbragt de seneste 69 dage.

Her bliver de hyldet som helte af deres familier, præsidenten og et stort opbudt pressekorps. Nogle udgyder højlydte jubelskrig, andre falder på knæ og takker Gud for livet.

Alle er de iført særlige solbriller, med det formål at beskytte deres øjne mod sollys og kamerablitzer efter den lange periode i dybet.

LÆS ARTIKEL Ti minearbejdere reddet op

For mens det først og fremmest gælder om at få de 33 minearbejdere op i live, er det næste skridt at sikre og vedligeholde deres sundhed og velbefindende, skriver den spansksprogede chilenske netavis La Tercera.

Efterhånden som de kommer op bliver minearbejderne sendt direkte på hospitalet, hvor de hver især gennemgår et større sundhedstjek, der ifølge den ansvarlige læge, Dr. Liliana Debian, foregår i svagt oplyste værelser.

LÆS ARTIKEL

Reddet minearbejder: Vi er ikke superstjerner

Her får de også udleveret øjendråber for at undgå at deres øjne tørrer ud efter den voldsomme overgang fra det fugtige mineskakt til det tørre ørkenlandskab over jorden.

Menu: Frugt, grøntsager og mælk
Ifølge Carolina Gonzalez, der er ernæringsekspert på Alemana klinikken i Santiago skal minearbejderne passe på med, hvad de spiser de næste uger.

Ifølge Carolina Gonzalez skal minearbejderne spise frugt, grøntsager og mælkeprodukter. Ellers vil de opleve anfald af diarré og dehydrering.

Så det bliver næppe til de store hjemmelavede festmåltider, når minearbejderene skal fejre friheden med deres familier.

FOTOSERIE

Selvom de under jorden har levet af en nogenlunde varieret kost var maden lavet på særlig måde, der skulle minimere mængden af affald i minen, og samtidig slanke mændene, så de alle kan være i den skakt, de skal hentes op igennem.

Ingen sol lige foreløbig
En anden sundhedsmæssig bekymring er minearbejdernes hud. Lægerne skal først og fremmest undersøge om den anti-svampe creme, som de fik imens de var nede i minen, har virket.

I de følgende uger skal de beskytte deres hud fra UV-stråler ved at bruge milde sæber og fugtighedscremer. Hvis deres hud bliver udsat for solen for hurtigt vil den blive meget tør og muligvis inficeret.

De skal desuden iføre sig lange ærmer, lange bomuldsbukser og hatte.

Fare for post-traumatisk stress

Minearbejderne vil få deres døgnrytme overvåget med henblik på at få dem tilpasset en normal døgnrytme.

Samtidig vil psykologer holde øje med deres humør de nærmeste uger for at spore mulige tegn på post-traumatisk stress (PTSD).

»Selvom de har haft hinandens selskab dernede og har kommunikeret med verden udenfor kan de stadig opleve hyppige mareridt«, siger Leonarda Serra, der er neurolog til La Tercera.

LÆS ARTIKEL Psykologer følger minearbejdere et halvt år

»Personer, der har set døden i øjnene, gør personlige overvejelser - hvad de skal gøre og ikke gøre i tilværelsen. De skal hjælpes gennem dette«, siger Margarita Loubat, der er psykolog ved Chilis universitet.

LÆS ARTIKEL

Minearbejdere får det svært i friheden

Der bliver også holdt et vågent øje med minearbejdernes familier, fordi de også kan opleve PTSD som resultat af den stress ulykken har udløst og den langstrakte frygt for at miste et familiemedlem.

Anne G. Andersson

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her