Konen til den terroranklagede David Headley advarede det amerikanske forbundspoliti FBI om, at hendes mand modtog terrortræning hos en militant pakistansk gruppe længe før pakistansk-amerikaneren deltog i planlægningen af terrorangrebet i Mumbai i 2008.
Avisen Washington Post skriver, at Headleys kone i august 2005 advarede FBI-agenter om, at hendes mand var blevet trænet af gruppen Lashkar-e-Taiba og var i kontakt med ekstremister.



























