Pave Benedict XVI gav i dag Australien landets første helgen, da han under en stor ceremoni ved Peterskirken i Vatikanet helgenkårede nonnen Mary MacKillop.
Sammen med MacKillop blev fem andre kåret til helgen ved en messe, hvor omkring 50.000 mennesker var mødt frem. Tusindvis af dem var australiere, der var taget til kirken for at overvære ceremonien.




























