De mexicanske myndigheder har beslaglagt mere end 10 ton marijuana der var gemt i en lastbil med iscreme på vej til Tijuana lige syd for den amerikanske grænse, oplyser det mexicanske forsvarsministerium. Da lastbilen blev genemsøgt af myndighederne i den nordvestlige delstat Sonora fandt de 7651 pakker med marijuana pakket ned mellem iscremen, meddeler ministeriet. Lastvognens chauffør er anholdt. I søndags beslaglagde den mexicanske flåde 9,5 ton kokain om bord på en båd, der fiskede tun ud for den mexicanske Stillehavskyst. 19 mennesker blev tilbageholdt.
10 tons marijuana fundet i mexicansk isbil
Lyt til artiklen