Kvinden fra Coventry, der i august resolut hældte en kat ned i en affaldscontainer, har i dag fået en bøde på 2.100 kroner for dyremishandling.
Handlingen blev dengang optaget af et sikkerhedskamera, og ejerne af kat og kamera lagde videosekvensen på nettet for at finde frem til Mary Bales på det tidspunkt ukendte identitet.
Videoen blev lagt på den sociale platform Facebook, hvor brugerne oprettede hadegrupper mod hende og ikke tøvede med at sammenligne hende med Hitler og på konsensus-basis idømme hende dødsstraf.
Medie-hetz fører til mild dom
Dommeren lagde til grund for bødens sum af knap 2.100 danske kroner, at Mary Bale lod til oprigtig at fortryde, hvad hun havde gjort, og noterede sig, at Mary Bale selv har understreget, at hun på gerningstidspunktet var stresset på grund af sin fars indlæggelse på hospitalet.
Alligevel fandt dommeren, at Mary Bale var bevidst om, hvad hun gjorde, og at det i øvrigt ikke gjorde nogen forskel, at hun var stresset.
Dommeren tog med i sin betragtning, at Mary Bale efterfølgende har oplevet en medie-hetz, der blandt kom til udtryk i hadegrupper på Facebook, ubehagelige telefonopkald og dødstrusler fra hele verden.
Mary Bale fortryder inderligt
Selv har hun ifølge The Guardian blot sagt, at hun fik den pludselige indskydelse, at det kunne være sjovt at hælde katten i containeren. Hvor den stakkels kat Lola herefter var fanget i de næste 15 timer.
LÆS ARTIKEL
Hvalpe-kaster opsnuset i BosnienSagsøgeren, en repræsentant fra det engelske dyreværn, RSPCA, noterede sig, at Mary Bale på videoen vagtsomt kaster et blik i hver retning, før hun smider katten i containeren.
Se Mary Bale smide katten i skralderen
En handling, som ifølge ham tydeligt viser, at hun er bekendt med det moralsk forkerte i sin gerning.
Mary Bales advokat hævder til hendes forsvar, at hun fortryder så meget, at hun har sagt sit job op, fordi hun ikke kan se sine kolleger i øjnene.
Bødestraffen er knap så beskeden
Udover bøden på de 2.100 kroner til staten, skal Mary Bale yderligere betale ejerne af katten Lola omkring 12.000 kroner i erstatning.
Samtidig har hun fået forbud mod at holde dyr i de næste fem år.
LÆS ARTIKEL Vampyrflagermus dræber fire børn
Maksimumstraffen for dyremishandling i England er seks måneders fængsel eller en bøde på knap 170.000 kroner.
Videoen, der siden blev lagt på Youtube, en video-delings hjemmeside, har været vist over 400.000 gange.
fortsæt med at læse




























