Politiet i Yemen har afdækket planer om bombeanslag mod flere mål i havnebyen Aden, der i næste måned skal være vært for fodboldturneringen Gulf Cup, oplyser landets indenrigsministerium.
Sikkerhedsstyrker har anholdt otte personer, der angiveligt havde planer om at gennemføre angrebene, oplyser ministeriet i en erklæring.




























