Titusinder af franske demonstranter er endnu en gang gået på gaden i en ny protest mod præsident Nicolas Sarkozys omstridte pensionsreform.
Indenrigsministeriet vurderer, at omkring 142.000 mennesker deltog i 132 forskellige demonstrationer. Det er færre end de knap 200.000, der deltog i den seneste store demonstrationsdag i sidste uge.



























