Tysklands kansler, Angela Merkel, er med et komfortabelt flertal blevet genvalgt til leder af de kristelige demokrater (CDU). Hun har fået 90,4 procent af stemmerne fra de delegerede ved CDU's todages partikongres i Karlsruhe.
»Jeg vil fortsætte med glæde som leder af dette storslåede parti«, sagde Merkel, der har været kansler siden 2005 og partileder siden 2000, til de delegerede.


























