Flere måneders kraftige regnskyl har fået Colombias præsident, Juan Manuel Santos, til at erklære det sydamerikanske land i undtagelsestilstand.
Mindst 136 mennesker er ifølge CNN omkommet som følge af oversvømmelser og mudderskred over hele landet. 205 meldes kvæstet og 20 personer er forsvundet.




























