Mexicaner er verdens rigeste mand

Tillykke. 52,3 milliarder dollar i madrassen. Det ligger Carlos Slim Helu inde med. (Arkivfoto)
Tillykke. 52,3 milliarder dollar i madrassen. Det ligger Carlos Slim Helu inde med. (Arkivfoto)
Lyt til artiklen

Den mexicanske teleselskabs-matador Carlos Slim Helu har overtaget førstepladsen på Forbes’ liste over verdens rigeste mænd.

I løbet af de seneste 12 måneder, har den 70-årige mexicaner øget sin formue med 18,5 milliarder dollar. Med sine 53,5 milliarder dollar på kontoen er han dermed verdens rigeste mand anno 2010.

Bill Gates på andenpladsen
USA's Microsoft-milliardær Bill Gates, der bestred den prestigefulde ranglistes førsteplads fra 1995 til 2008, er rykket fra tredje til andenpladsen i år.

Toppen af kransekagen for verdens rigeste overtager Carlos Slim Helu fra den amerikanske forretningsmand Warren Buffet, hvis formuefald trækker amerikaneren ned på en tredjeplads.

To indere på top10-listen
De seneste år har europæerne og amerikanerne fået skærpet konkurrence fra velbjergede mænd i verdens udviklinglande.

I år har den 52-årige indiske olie- og gasinvestor Mukesh Ambani sat sig på femtepladsen efterfulgt af sin syv år ældre landsmand, stålbranche-milliardæren Lakshmi Mittal, der er god for 28,7 milliarder dollar.

Sidstnævnte er bosat i London og er hovedstadens rigeste mand.

På listens ottendeplads figurerer den brasilienske olie- og minedriftmilliardær Eike Batista med 27 milliarder dollar, der flere gange har offentliggjort sin formue på sin facebookprofil, skriver det amerikanske erhversmagasin Forbes.com

Lego-milliardær er nummer 258
Milliardær-listen tæller to danskere.

Danmarks rigeste mand, legoklods-milliardæren Kjeld Kirk Kristiansen kan prale med en formue på 3, 5 milliarder dollar og en 258.plads på listen over verdens rigeste mænd.

På trods af et fald i salg af legoklodser, har Kjeld Kirk Kristiansen ført en lukrativ forretning siden 2006, takket være opførelsen af fire nye legolande udenfor Danmark.

Coloplast-arvingen og storaktionæren i medicovirksomheden Niels Peter Louis-Hansen gør Lego-milliardæren selskab på listen. Omend 397 pladser længere nede på listen og 1,6 milliarder på lommen.

Mærsk er ikke på listen
At Mærsk McKinney-Møller ikke optræder på listen skyldes, at Forbes kun opgør personlige formuer.

Sidst Mærsk McKinney-Møller optrådte på Forbes-listen var i 2007, hvor det amerikanske magasin havde opgjort danskerens personlige formue til 1,9 milliarder dollars. Det placerede ham som nummer 557 på listen.

Flere superrige før krisen

Verdens rigeste på Forbes’ liste anno 2010, der tæller 24 milliardærer, har i gennemsnitlig 3,5 millioner dollar. Det er 500 millioner mere, end sidste års liste af milliardærer havde i gennemsnit.

Adgangskortet til de superriges liste er en konto med minimum en milliard dollar.

I 2010 har 1.011 mennesker i verden en formue på mere end en milliard dollar.

Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor 'kun' 793 kunne bryste sig med en pengebeholdling af disse dimensioner.

Men det det overgår ikke antallet for 2008, før den globale krise brød ud.

Dengang ejede 1.125 personer mere end en milliard dollar.

Kathrine Carlsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her