Efter alt at dømme er de mange hemmelige dokumenter, som organisationen WikiLeaks ventes at offentliggøre i nær fremtid, tappet fra computere i Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium.
De amerikanske myndigheder har i de seneste dage advaret en række lande, herunder Danmark, for at fortælle, at WikiLeaks måske inden for de nærmeste dage vil offentliggøre rigtig mange hemmelige amerikanske papirer, som kan kompromittere en række lande.




























