»Han skal jages lige som bin laden.«
Det mener den amerikanske højrefløjs ukronede dronning, Sarah Palin, om WikiLeaks' frontfigur.
Hun langer ud efter Julian Assange på grund af internetorganisationens offentliggørelse af fortrolige, diplomatiske notater.
DOKUMENTATIONPalins udfald mod Julian Assange på Facebook ( eksternt link - på engelsk)
»Han er en anti-amerikansk aktivist med blod på hænderne«, siger hun med henvisning til en tidligere lækage, hvor WikiLeaks publicerede identiteten på afghanere, der havde bistået udenlandske styrker i kampen mod Taleban.
Hvorfor bliver han ikke jaget med samme iver som vi jager al-Qaeda og Talebans ledere?
»Hvorfor bliver han ikke jaget med samme iver, som vi jager al-Qaeda og Talebans ledere?«, lyder spørgsmålet fra Sarah Palin.
USA afbryder computernetværk af frygt for lækager»Den seneste omgang lækager fra den gustne organisation kaldet WikiLeaks giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved Obama-regeringens inkompetente håndtering af hele denne fiasko«, fortsætter hun.
Tea Party-dronningen efterlyser en mere effektiv indsats for at standse WikiLeaks og ramme de involverede: »Hvad nu hvis vi lægger pres på Nato, EU og andre allierede for at forstyrre WikiLeaks' tekniske infrastruktur? Brugte vi alle de cyberværktøjer, vi har til rådighed for at nedlægge WikiLeaks permanent?«.
fortsæt med at læse


























