Avis: Iraker stod bag bomber i Stockholm

Lyt til artiklen

Foreløbige oplysninger tyder på, at den mand, som udløst en selvmordsbombe midt i Stockholm, var iraker.

Den svenske avis Expressen har lokaliseret mandens familie, som siger, at de er i chok.

»Han er min eneste søn. Hele familien er i chok og vi vil meget gerne vide, hvad der er sket«, siger den unge mands far til Expressen.

Manden forlod sit hjem i bil i går morges.

Det var samme bil, som eksploderede i krydset mellem Olof Palmes gade og Drottninggatan midt i det centrale Stockholm.

Han er iraker
Den tyske avis Der Spiegel har oplysninger, som tyder på, at manden var iraker.

LÆS ARTIKEL

Terrorekspert: Bombemand var ikke alene

Indtil videre er det dog ikke bekræftet fra nogen anden side, skriver nyhedsbureauet Ritzau.

Ifølge Spiegel Onlines oplysninger havde den unge mand været meget aktiv i sociale netværk på nettet, hvor han ytrede sig kritisk om krigene i Irak og Afghanistan.

Han tog til Stockholm
Expressen, som har talt med mandens familie, skriver ikke noget om hans identitet.

LÆS ARTIKEL

Trussel før eksplosion: »Jeres børn, jeres døtre og søstre skal dø«

Faren fortæller, at sønnen var hjemme fredag aften, men tog til Stockholm i går.

»Han sagde ikke noget om, at han skulle til Stockholm eller noget andet sted. Hvad jeg vidst, hvor han befandt sig, havde jeg sagt det«, siger faren til Expressen.

Gasflasker eksploderede

Ifølge det svenske politis talsmand Kjell Lindgren var det nogle gasflasker i mandens bil som eksploderede.

Ilden i bilen blev slukket af redningstejnesten, hvorefter bilen blev undersøgt af politiets teknikere.

Frank Hvilsom

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her