FBI hjælper svensk politi i terrorsag

Selvmordsbomber. Svensk politi efterforsker bombesagen som en terrorsag og får nu hjælp af amerikanske eksperter fra FBI.
Selvmordsbomber. Svensk politi efterforsker bombesagen som en terrorsag og får nu hjælp af amerikanske eksperter fra FBI.
Lyt til artiklen

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, deltager i opklaringen af selvmordsbomben i Stockholm forleden.

Sveriges justitsminister Beatrice Ask siger til den svenske avis Expressen, at FBI har sendt et hold på syv sprængstofeksperter til Stockholm for at bistå svenskerne.

»Det er et godt eksempel på, at det internationale politisamarbejde fungerer«, siger Beatrice Ask til avisen.

Noget gik galt
Ifølge hende har de syv FBI-eksperter stor viden om sprængstoffer og de metoder, som terroristerne anvender.

»Det er en meget vigtig ekspertise. Et lille land som Sverige kan ikke have al ekspertisen selv«, siger justitsministeren til Expressen.

Svensk politi indviede tidligere på dagen offentligheden i en del af de resultater, som der foreløbig er kommet ud af efterforskningen.

DOKUMENTATION

Læs bombemandens trusselsbrev

Det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, mener, at noget gik galt for bombemanden, da hans sprængstoffer lørdag eftermiddag eksploderede i det centrale Stockholm.

Først i form af en bilbombe og kort efter i form af et selvmordsbombe, som gerningsmanden havde på sig. To andre personer kom til skade.

Efterforskerne siger også, at de næsten er 100 procent sikre på, hvem han er.

Moskesamfund smed selvmordsbomber på porten

Der er angiveligt tale om en mand født i Mellemøsten i 1981 ved navn Taimour Abdul Wahab al-Abdaly.

Siden 1991 har han haft svensk statsborgerskab, men han har også har boet en periode i Storbritannien, hvor hans synspunkter ifølge britiske BBC var så ekstreme, at han blev smidt ud af den moské, som han kom i.

Ransagning i Luton

De svenske efterforskere samarbejder derfor allerede med deres britiske kolleger, som blandt andet har ransaget et rækkehus i Luton i det sydlige England.

Ifølge den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp kan de tekniske spor fra bomberne være afgørende for den videre efterforskning.

»Sammensætningen kan afsløre vældig meget om, hvor avanceret det her var«, sagde han forleden til det svenske nyhedsbureau TT.

Niels Holst

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her