Russisk politi har anholdt flere end 1.000 unge i Moskva og andre storbyer i et forsøg på at forhindre sammenstød mellem etniske ungdomsgrupper i kølvandet på drabet på en ung fodboldfan.
Alene i hovedstaden Moskva er godt 800 personer anholdt af frygt for sammenstød mellem nationalistiske hooligans og unge muslimer. Det oplyser en talsmand for politiet.




























