Vinteren har for alvor bidt sig fast i de skandinaviske lande. Mens sneen daler, og termometeret viser minusgrader i Danmark, så giver vejret også mærkbare trafikale problemer i Norge og Sverige.
I Norge er det gået værst ud over Bergen lufthavn, Flesland, der måtte lukke i nogen timer torsdag morgen på grund af snekaos. Flytrafikken er genoptaget, men der ventes en del forsinkelser, oplyser det norske nyhedsbureau NTB med Avinors driftscentral som kilde.




























