De internationale valgobservatører kritiserer søndagens præsidentvalg i Hviderusland, hvor præsident Alexander Lukasjenko har sikret sig magten i yderligere en periode på baggrund af en overvældende valgsejr.
Ifølge det foreløbige valgresultat har Lukasjenko fået 80 procent af stemmerne, men ifølge valgobservatørerne fra OSCE - Organisationen for Sikkerhed og samarbejde i Europa - er det fyldt med fejl.
»Valget har ikke givet Hviderusland den nye start, som landet havde brug for. Stemmeoptællingen har ikke været gennemsigtig, og Hvideruslands befolkning havde fortjent bedre«, siger Tony Lloyd, chef for OSCE's hold af valgobservatører i Hviderusland i en pressemeddelse.
Europas sidste diktator
Han tager samtidig afstand fra myndighedernes hårdhændende behandling af demonstranter og oppositionsledere, som er blevet anholdt på stribe og smidt i fængsel.
»Jeg forventer, at regeringen gør rede for anholdelserne af præsidentkandidater, journalister og menneskerettighedsaktivister«, siger Tony Lloyd.
Alexander Lukasjenko har styret Hviderusland med en jernnæve siden 1990 og bliver i Vesten betegnet som Europas sidste diktator.
I weekenden gjorde han ikke meget for at mane det billede i jorden.
Tværtimod.
Et stort antal betjente blev sat ind mod de tusindvis af demonstranter, der i hovedstaden Minsk protesterede mod ham.
Præsidentkandidat slået bevidstløs
Politiet slog løs på demonstranterne med knipler og mange blev anholdt. En af oppositionens præsidentkandidater blev slået bevidstløs under aktionen.
»Jeg havde virkelig håbet, at vi denne gang ville være i stand til at komme med en mere positiv vurdering. Desværre er det i lyset af den fejlbehæftede stemmeoptælling og hårdhændende svar på gårdsdagens demonstrationer ikke muligt«, siger ambassadør Geert-Hinrich Ahrens, lederen af OSCE's valgobservatører.
Gaderne brænder efter Lukasjenkos storsejrUd over stemmeoptællingen og politiets indsats kritiserer OSCE, at de nationale tv-stationer i Hviderusland brugte 90 procent af deres valgudsendelser på Lukasjoenko.
fortsæt med at læse




























