Lørdagens massakre i Tucson, Arizona, har intet med den hårde tone i den politiske debat at gøre.
Det slog den republikanske politiker Sarah Palin fast, da hun efter flere dages tavshed i går aftes lagde en video ud på sin Facebookprofil.
»Afskyelige kriminelle handlinger står for sig selv. De begynder og slutter ved de kriminelle, der udfører dem«, siger hun blandt andet i videoen, der er optaget med en pejs og et amerikansk flag i baggrunden.
Opfordrede til at 'reloade'
Sarah Palin har siden weekendens massakre været genstand for en enorm kritik, idet mange mener, at hendes retorik i valgkampen har været alt for hård, og muligvis har været årsag til, at den 22-årige gerningsmand J.L.L gik amok.
Med sigtekorn udpegede Palin sidste år sine politiske modstandere - blandt andre den nu sårede Gabrielle Giffords - og hun har gentagne gange opfordret sine støtter til at 'reloade' i stedet for at trække sig tilbage. Et udtryk man bruger, når man lader sit våben.
»Vi ved, at vold ikke er svaret«, siger Palin, der mener, at kritikken af hendes retorik er »forkastelig«.
Skudt kongresmedlem stod på Palins 'dødsliste'»Specielt imens en tragedie udspiller sig, bør journalister og eksperter ikke begå blodig fornærmelse (blood libel, red.), der kun har til formål at opildne til det samme had og vold, som de påstår, at de fordømmer«.
Netop denne formulering har fået Sarah Palin ind i den kontroversille mølle nok engang. Udtrykket »blodig fornærmelse« er nemlig en ældgammel frase, der beskylder jøder for at dræbe børn og bruge deres blod til religiøse ritualer.
Sarah Palins reality-show stoppet efter én sæson»Når Palin fremfører en anklage om blodig fornærmelse mod sine påståede fjende er det ikke ligefrem et skridt i den rigtige retning«, siger David Harris, der er formand for National Jewish Democratic Council, til nyhedsbureauet AP.
Udtrykket har gennem historien været brugt til at retfærdiggøre jødeudrydelser, og det er meget upassende at bruge i sammenhæng med drabsforsøget på Gabrielle Giffords, der er jøde, mener David Harris.
»Måske ved Palin ikke, hvad blodig fornærmelse dækker over, ellers kender hun ikke den frygtelige historie - det er måske den mest overbærende forklaring vi kan nå frem til«.
fortsæt med at læse




























