Både fra Sydkorea og USA blev der i dag udtrykt stor tilfredshed med resultatet af sekspartsforhandlingerne i Beijing, der muligvis vil sætte endeligt punktum for den langvarige strid om Nordkoreas atomoprustning.
Fra den sydkoreanske præsident, Roh Moo-hyun, lød meldingen, at atomaftalen kan føre til en permanent fredsaftale på den koreanske halvø, og også USA's præsident Bush var begejstret.




























