Nordkorea har igen mulighed for at berige uran, som kan bruges til atombomber. Det står klart, efter en amerikansk atomfysiker i sidste uge blev vist rundt ved et nyt anlæg med »hundredvis« af centrifuger til berigelse af uran.
Atomfysikeren Siegfried Hecker har fortalt til avisen The New York Times, at han er chokeret over det avancerede nye anlæg, og at han allerede har underrettet Det Hvide Hus om sine opdagelser.




























