Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Egyptens hær vil stoppe demonstrationer

Oprør. I nat var hundredtusinder egyptere på gaden. Det var syvende dag i træk med protester.
Oprør. I nat var hundredtusinder egyptere på gaden. Det var syvende dag i træk med protester.
Lyt til artiklen

Efter præsident Mubaraks meddelelse om sin afgang ved næste valg, opfordrer Egyptens hær nu til ro.

I en meddelelse til demonstranterne siger hæren, at »det normale liv skal bringes tilbage til Egypten«.

Det skriver Reuters.

LÆS ARTIKEL Mubarak: Jeg genopstiller ikke

Egyptens hær opfordrer til at stoppe demonstrationerne med en meddelelse om, at man nu kender demonstranternes krav.

Samtidig er internettet blevet genåbnet i Egypten. Det har ellers været lukket for at afværge store demonstrationer, som ellers er blevet koordineret via særligt sociale medier på internettet.

Udgangsforbudet er også blevet forkortet, så det nu først er fra klokken 17 og kun indtil klokken 7 i morgen tidlig. Det har indtil i dag været fra 15 om eftermiddagen til klokken 8 om morgenen.

Politiken.dk i Kairo: Egypterne nægter at gå hjem

Hæren har spillet en afgørende rolle i konflikten i Egypten. På den ene side har hæren været til stede for at opretholde orden, men samtidig har hæren også lovet ikke at bruge vold mod demonstranter.

De har til gengæld mødt militæret med åbne arme, modsat politiet, som der har været meget vrede rettet mod.

Opdateres

Pia Buhl Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her