USA's præsident, Barack Obama, siger mandag, at han med tilfredshed noterer sig fremskridt i de seneste forhandlinger i Egypten mellem regeringen og oppositionsgrupperne i landet.
»Det er indlysende, at Egypten er nødt til at forhandle sig frem til en løsning, og lige nu går det fremad«, sagde Obama til journalister på vej tilbage til Det Hvide Hus efter at have holdt foredrag for en gruppe af forretningsfolk.




























