Det største Mars-eksperiment i rumfartens historie har nået en milepæl. Det er med succes lykkedes eksperimentets deltagere at gennemføre en virtuel landing på Den Røde Planet i en lukket kapsel i Rusland, oplyser nyhedsbureauet Interfax.
Tre af de seks ombordværende i rumkapslen er russeren Aleksandr Somlejevskij, Diego Urbina fra Italien og kinesiske Wang Yue. De tre skal nu simulere tre vandringer på planeten Mars. Udflugterne begynder på mandag.




























