Han har tidligere gjort sig bemærket ved at forbyde bilradioer, skæg, opera og ballet. Nu kommer præsidenten fra Turkmenistan Saparmurat Niyazov igen i søgelyset med et kuriøst forbud - denne gang mod guldtænder. Og det kan godt blive svært at efterleve - eftersom tandhygiejnen generelt er dårlig i landområderne i det fattige land, er guldtænderne populære, skriver den engelske avis The Independent. Præsidentens ord er lov Præsidenten uddyber ikke, hvori problemet med de gyldne tænder består, men tilføjer, at man kan undgå at miste sine tænder ved at gøre som de unge hunde, nemlig tygge på kødben. Og dette råd skal efterleves, for i Turkmenistan er et godt råd fra præsidenten lov. Niyazov har indsat sig som præsident for livstid. Af andre mærkesager har han desuden skiftet vejnavnene i hovedstaden ud med numre, og besluttet, at man er ung indtil man fylder 37 år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























