FN's Sikkerhedsråd og andre ledende FN-repræsentanter opfordrer nu i skarpe vendinger den libyske regering til at standse sine voldelige angreb på demonstranterne og på at leve op til sit ansvar om at beskytte sisn befolkning.
Den siddende rådsformand, brasilianeren Maria Luiza Ribeiro Viotti, oplyste efter et lukket møde i Sikkerhedsrådet, at flere rådsmedlemmer »fordømte volden og brugen af magt mod civile, tog afstand fra angrebene på fredelige demonstranter og gav udtryk for dyb beklagelse ved flere hundrede civiles død«.
»De anmodede om et øjeblikkeligt stop for volden, og for at der straks bliver taget skridt til at imødekomme de legitime krav fra befolkningen, herunder også en national dialog«, sagde Viotti.
FN: Angreb muligvis en forbrydelse mod menneskehedenBrasilien har i denne måned formandskabet i Sikkerhedsrådet, der ekstraordinært trådte sammen for at drøfte krisen i Libyen.
Rådets medlemmer opfordrer også Libyen til at udvise mådehold, respektere menneskerettigheder og internationale humanitære regler og til straks at tillade indrejse for humanitære organisationer og folk, der overvåger menneskerrettighederne.
FN's generalsekretær Ban Ki-Moon har i en telefonsamtale med Muammar Gaddafi personligt opfordret den libyske leder til at holde inde med volden, respektere menneskerettighederne og lytte til befolkningens ønsker.
fortsæt med at læse




























