Et fly fra det libyske luftvåben er styrtet ned nær den østlige by Benghazi, efter at besætningsmedlemmerne sprang ud med faldskærm, fordi de nægtede at adlyde ordrer om at bombe byen.
Det er den Libyske avis Quryna, der ifølge Reuters citerer en militær kilde for oplysningen om det russisk byggede Sukhoj-22 fly.
På Quryna's netavis citeres en oberst fra en luftbase nær Benghazi. Han siger, at flyets kaptajn ved navn Attia Abdel Salem al Abdali og hans andenpilot, Ali Omar Gaddafi, sprang ud fra flyet i faldskærm.
Flyet lettede fra hovedstaden Tripoli og styrtede ned nær byen Ajdabiya, der ligger cirka 160 kilometer sydvest for Benghazi.
Gaddafi taber den østlige del af landet
Avisen Quryna er ifølge Retuers et af Libyens mest valide medier.
Det ejes af en mediegruppe med forbindelse til Gaddafis søn Saif al-Islam. Men efter at Gaddafi tilsyneldande har tabt kontrollen over den østlige del af landet, har avisen rapporteret åbent om oprøret mod statslederen.
TV
I går fortalte flere kilder til nyhedsbureauet Reuters, at Benghazi og andre byer i det østlige Libyen kontrolleres af modstandere af Moamar Gaddafis regime.
Den 55-årige daglejer Mouftah Al Areydi fortalte over telefonen til Reuters, at demonstranterne har taget kontrol med byen Benghazi efter kampe med lejesoldater hyret af Gaddafi.
»De brændte folk levende. Da hæren nægtede at skyde på deres brødre, satte lejesoldaterne ild til dem«, fortæller han.
LÆS MERE
Libyens indenrigsminister vil pudse hæren på GaddafiRapporter fra hele landet tegner et billede af borgerkrigslignende tilstande i det uroplagede land, hvor Gaddafi har været statsleder siden 1969.
Omkring 2.000 mennesker havde frem til onsdag middag taget flugten over grænsen til Tunesien, og de er kun nogle få tusinde ud af ialt titusinder af flygtninge, der forlader landet, skriver Reuters.
»Det er meget slemt. Der er kampe mellem politi og hæren mod civile. De civile bærer AK47 rifler«, siger en flygtning ved navn Rashid til nyhedsbureauet.
Vi lever hver dag i frygt for vores liv, fordi de lokale er bevæbnede... Vi lever i et mararidt.
Brite: Få os ud
I dag appelerede en britisk oliearbejder, der befinder sig i Libyen, til sin regering om at hjælpe ham og hans kolleger ud af landet.
»Vi lever hver dag i frygt for vores liv, fordi de lokale er bevæbnede... Vi lever i et mararidt«, siger James Coyle ifølge Reuters over telefonen til britiske BBC.
»Vi er desperate efter at den britiske regering kommer og får os ud«, siger Coyle.
Den britiske udenrigsminister Hague forklarer, at landet prøver at sende civile fly ind i landet i stedet for militære fly, der kræver tilladelse.
»Selv om vi på ingen måde udelukker det«, siger Hague ifølge Reuters.
15.000 kinesere sejles væk fra et Libyen i kaosfortsæt med at læse


























