To britiske herculesfly har evakueret mere end 150 udlændinge, der arbejder i oliesektoren i Libyen. Det skriver AP.
De 150 udlændinges nationaliteter er ikke fastslået, men det skulle være statsborgere fra Storbritanien og andre lande. De evakuerede er alle fløjet til Malta.
Ifølge Udenrigsministeriets Borgerservice er ingen af de 150 fra Danmark.
LÆS MERE
FN straffer Gaddafi med sanktionerEn af de evakuerede, Glyn Jones, siger, at de ansatte ved den base, hvor han arbejder, blev overrasket, da et Herculesfly landede på den lokale landingsbane.
»Det var en meget surrealistisk oplevelse. Den sidste ting, vi ventede at se, var et Hercules-fly, der landede. Det var et temmelig fantastisk syn«, siger Glyn Jones ifølge AP.
»Alle gutterne ringede hinanden op i deres forskellige områder og forsøgte at få samlet så mange personer som muligt. Vi samlede os alle ved lufthavnen. Der var nogle soldater, der bare bad om vores navne, alt var meget roligt«, siger han.
Eksminister bag overgangsregering i LibyenEn anden udtrykker ifølge The Guardian glæde over at være sluppet ud af det uroplagede land.
»Vi var opmærksomme på faren, og vi er kun glade for at slippe ud«, siger civilingeniør Tony Hooks.
Den britiske regering har tidligere udtrykt bekymring for de britiske arbejdere i ørkenområdet syd for Libyens andenstørste by Benghazi. Der er stadig op til 500 briter i ørkenområdet.
Storbritanien har midlertidigt lukket sin ambassade i hovedstaden Tripoli og trukket sine diplomater ud af landet.



























