Præsidentsædet er varmt under Yemens præsident Ali Abdullah Saleh, der netop har afslået oppositionens forslag om at videregive præsidentembedet senere i år.
Han fastholder den grundlæggende fratrædelsesordning, der betyder, at Ali Abdullah Saleh først træder tilbage, når hans regeringsperiode slutter i 2013, skriver Reuters.
LÆS OGSÅ Yemens præsident får tilbudt et blidt spark
»Præsidenten har afslået forslaget og holder fast i at træde tilbage, når hans regeringsperiode slutter«, fortæller Mohammed al-Mutawakil, oppositionens nuværende formand.
Få indrømmelser
Dog har den yemenitiske oppositions pres på regeringen ikke været forgæves.
LÆS MERE Stammerne opruster til demonstration i Yemen
Præsident Saleh har indvilget i at modernisere valgsystemet, parlamentet og det juridiske system.
Ifølge en række politiske analytikere vil de tiltagende protester nå et punkt, hvor det vil være svært for Yemens præsident Saleh at bibeholde magten.
Yemens imamer opildner demonstranter: »Vores præsident er en djævel«Yemens regering har balanceret på kanten, selv før uroen bredte sig fra Tunesien og Egypten hen over Mellemøsten og til Yemen.
Her har Saleh forsøgt at cementere våbenhvile med shiitiske oprørere i nord og dæmpe et seperatistoprør i det sydlige Yemen.
Men indtil videre er det lykkedes Saleh at holde oprørene stangen i det uroplagede land, hvor USA har støttet præsidenten for at holde al-Qaeda-sympatisører fra magten.
fortsæt med at læse




























