Flere internationale stemmer i Mellemøsten råber nu på et forbud mod trafik i luftrummet over Libyen.
Generalsekretæren for Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC) Ekmeleddin Ihsanoglu opfordrer FN's Sikkerhedsråd til at indføre flyveforbud over det uroplagede land.
»Vi istemmer det kor, der opfordrer til et flyveforbud i Libyen, og vi opfordrer Sikkerhedsrådet til at gøre dets pligt i denne sammenhæng«, siger organisationens generalsekretær, Ihsanoglu, ifølge Ritzau.
Også Golfens Samarbejdsråd, der består af seks lande med grænse ud til den Persiske Golf, støtter et flyveforbud. Det samme meddelte den regionale samarbejdsorganisation Den Arabiske Liga allerede i går.
LÆS MERE
Arabisk Liga støtter flyveforbud i LibyenDer er løbende meldinger om, at Gaddafi bruger kampfly til at nedkæmpe sine modstandere, og et flyforbud fra det internationale samfund vil være et forsøg på at sætte en stopper for den taktik.
Gaddafis artilleri bombarderer fangede indbyggereForbuddet kan også gøre det vanskeligt for statslederen gennem 41 år at flygte ud af landet via luftvejen.
EU-mastodonter skriver på udkast
Udmeldingerne fra organisationerne i Mellemøsten kommer, efter at Frankrig og især Storbritannien har luftet ideen om at indføre et flyveforbud.
Storbritanniens udenrigsminsiter Hague kalder det ifølge nyhedsbureauet Reuters et flyforbud for en »realistisk« og »praktisk mulighed«.
De to europæiske lande skriver ifølge de internationale nyhedsbureauer allerede på en resolution, som de kan præsentere for de andre EU-landes udenrigsminsitre i næste uge og for FN's Sikkerhedsråd, hvor beslutningen om et flyveforbud skal tages.
Tysk politiker: Islamisk nation er nødvendig
Tyskland, der er midlertidigt medlem af sikkerhedsrådet, har endnu ikke taget eksplicit stilling til et flyveforbud. Men formanden for det udenrigspolitiske udvalg i lanedets parlament, Ruprecht Polenz, mener, at minimum et islamisk land skal stå bag flyveforbuddet.
»Det er ikke nok, hvis FN giver et passende mandat«, siger Polenifølge Reuters.
Amerikanske politikere og embedsmænd har også nævnt muligheden for et flyveforbud.
LÆS
Obama: Nato overvejer militærindgriben i LibyenMen Kina og Rusland har fra begyndelsen stillet sig stærkt kritiske over for et flvyeforbud, og foreløbigt tyder intet på, at den holdning har ændret sig.
De to lande lægger vægt på, at et flyveforbud vil være en krænkelse af Libyens suverænitet, og at krisen bør løses på diplomatisk vis.
Som permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd kan de to lande til enhver tid sætte en stopper for forslaget ved at benytte deres ret til at nedlægge veto.
Eksperter: Helikoptere kan undgå forbud
Og et flyveforbud over Libyen har slet ikke den store effekt. Det mener eksperter fra den britisk baserede tænketank Internationalt Institut for Strategiske Studier.
Den største luftbårne trussel mod oprørerne er helikoptere, og de kan flyve så lavt, at de undgår overvågningsudstyr, forklarer ekseperterne ifølge nyhedsbureauet AP.
Den 27. februar vurderede FN, at mindst 1.000 er blevet dræbt som følge af oprøret i Libyen, der begyndte i midten af februar.



























