Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, gennemgik mandag en fire timer lang operation for at udbedre de skader på kæben, han fik, da en sindsforvirret mand i 2009 angreb ham. Det oplyser den italienske regering.
Berlusconi "gennemgik en maxillofacial operation med knogletransplantation og -implantering under fuld bedøvelse" oplyser Berlusconis livlæge, Alberto Zangrillo i en erklæring udsendt af regeringen.



























