For at undgå intern splid i Obama-regeringen træder P.J. Crowley, der er talsmand for den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton, nu tilbage, efter han tidligere på ugen kritiserede Pentagons behandling af soldaten Bradley Manning, skriver Reuters og CNN.
Bradley Manning, der sidder fængslet i marinekorpsets fængsel på Quantico-basen i Virginia, er mistænkt for at have lækket hemmelige dokumenter til hjemmesiden WikiLeaks, mens han var udstationeret i Irak.




























