Volden i Irak er gradvist faldet gennem en længere årrække, men i weekenden viste regeringsmodstandere deres modvilje, da de angreb en militærbase i det østlige Irak.
Mindst 14 soldater blev såret og ni dræbt, da et køretøj fyldt med sprængstoffer eksploderede ved et militærkompleks i byen Kanaan i Diyala-provinsen omkring 70 kilometer nordøst fra Baghdad, skriver AP.



























