Der er målt forhøjet radioaktiv stråling fra flere passagerer, som ankommer fra Japan med fly til Sydkorea og Taiwan.
I atmosfæren er der altid en mindre mængde radioaktiv stråling, men myndighederne i Taiwan har ved hjælp af måleudstyr konstateret »lidt højere« niveauer af stråling end normalt hos cirka 25 flypassagerer. Og i Sydkorea meddeler myndighederne, at der hos tre passagerer er målt forhøjet radioaktiv stråling, skriver nyhedsbureauet Reuters.




























